Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Seriøs havørred på 80 cm fra åen

Hej alle,

Der bliver hvert år efter fredningens ophør fanget nogle seriøse ørreder i åen. En af dem blev fanget af Simon Øhblom i mandags.

Simon beretter om turen:

Jeg fisker normalt primært efter aborrer og gedder, men i mandags stod den på en tur i Nivåen efter havørreder med min makker Valdemar, der også er medlem af foreningen. Efter 20 minutters fiskeri fik jeg et meget tungt hug 1 meter fra mig og kort tid efter kom monsteret op til overfladen. Efter en super intens fight på min W3 crank med Shimano Chronarch fik vi landet den fine fisk i nettet (den kunne dårligt være der). Efter et par hurtige billeder med solen i øjnene og måling af fisken, blev den hurtigt genudsat og svømmede straks afsted. Vi vejede den desværre ikke, men den målte præcist 80 cm. PR slået for anden gang indenfor 1,5 måned. Først en bifangst da jeg fiskede aborre på jig som vejede hele 3,3 kg. Og nu den her på 80 cm.

Kæmpe tillykke med den seriøse ørred, der er tilmeldt årets fisker konkurrencen med en vægt på 5,0 kg. Dette svarer til vægten efter Fultons skala, hvis den havde en konditionsfaktor på lidt under 1 og med en længde på 80 cm.

Knæk & bræk

Klaus