Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Slethvarbonanza på Øresund

Hej alle,

Niels Godsk Jørgensen ved godt hvordan man fanger både ferskvands- og saltvandfisk, hvilket er en klar fordel i foreningens årets fisker konkurrence. Senest har han været en fladfisketur på Øresund, hvor det bl.a. blev til en slethvar på 750 gram.

Niels fortæller at eftermiddagsturen resulterede i hele 9 slethvar samt 6 makreller og en skrubbe. Alle fanget på tobiser. Hertil var han så heldig, at han på en lånestang fik sin egen fiskestang på krogen, som han havde tabt i vandet 20 minutter tidligere..

Stort tillykke med fangsten til Niels, der dermed øger føringen i årets fisker konkurrencen. Vildt nok med stangen, der blev genfanget. Godt man har gps og at der ikke var meget strøm.

Update: Så kom der søreme også lige en forbedring til slethvarkategorien, idet Niels igår snuppede en slethvar på 920 gram på en tur med Fyrholm fra Helsingør. Alt skal med, og det kan være afgørende point i sidste ende.

Knæk & bræk

Klaus