Hej alle,
Joachim Fabricius samlede lige nogle ekstra point til årets fisker konkurrencen i torsdags, hvor det var Kristi Himmelfartsdag.
Joachim beretter:
Klaus og jeg havde en fin tur efter gedder forleden. Aftalen bestod i at jeg skaffede nogle gode agnsskaller, og så skulle formanden finde gedderne. Onsdag eftermiddag var jeg så nede og hive 25 præmieskaller op – dybt koncentreret – som blev hældt på tønde, hvormed min del af missionen var fuldført. Dagen efter leverede Klaus så et godt geddefiskeri. Vi havde vel i omegnen af 25 hug på skallerne – hvoraf 14 fisk kom i båden. 3 over 5 kilo, med den største på 7,55 kilo til undertegnede. Tak for en fin dag på vandet, med bl.a. en flot maj-fisk til årets fisker konkurrencen som resultat.
Mvh
Joachim
Selv tak for en god tur i det dejlige vejr. Der var godt gang i den, og vi oplevede endda flere gange, at paravaner blev angrebet af gedder, som om der var tale om top water agn.
Knæk & bræk
Klaus