Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Øresund giver torsk og hornfisk

Hej alle,

Så dumpede der lige en fangstrapport ind fra Marcus Krag.

Marcus skriver:

Hej Klaus, 
I lørdags den 9. maj havde svigerfar lokket mig og knægten på Øresund efter lidt torsk, hornfisk og måske en ørred. Vejret var som bekendt helt fænomenalt, men fiskeriet var så tilsvarende svært og mange både kunne slet ikke finde melodien. Der var næsten ingen strøm, så man skulle enten virkelig kende sine pladser eller lede efter fiskene f.eks. ved at trolle et par blink få meter over bunden for at lokke torskene. Vi kørte en kombination af trolling og kastefiskeri på nogle gode pladser. Sjovt nok fik vi ingen hug fra hornfisk selvom at jeg fiskede de øverste agn nogle få meter under overfladen. Til sidst gik jeg over til bare at stå med stangen i hånden og fiske et blink 20-30 meter efter båden med blinket helt i overfladen. Det gav pote og vi landede på ganske kort tid omkring 15 hornfisk, hvor størstedelen blev genudsat igen. Den største hornfisk jeg fik vejede 550 gram og den vil jeg gerne tilmelde årets fisker konkurrencen såvel som en torsk på 2,4 kg taget på jig.

De holder nok ikke året ud i cuppen, men det skal ikke hedde sig, at jeg slet ikke fanger noget. 

Vh
Marcus Krag

Tak for beretning og tillykke med fangsterne, der naturligvis er tilmeldt årets fisker konkurrencen. Marcus og Joachim ligger p.t. på en delt førsteplads, men mon ikke de hver især vil gøre sit til at ændre på det.

Knæk & bræk

Klaus