Hej alle,
Lars Romby Nielsen (“Obelars”), der i foreningen er kendt som en ultra skarp kystfisker, har været i Sverige med den ene af foreningens alujoller, nemlig Asterix. Det blev en god tur efter havørred.
Lars har skrevet en læseværdig fangstrapport. Den følger her:
Sverige viste sig fra sin bedre side denne weekend☺ Jeg kom først afsted onsdag et godt stykke over middag. Min bror var indlogeret i sommerhuset, da jeg kom derop, så det blev ikke til meget fiskeri den dag.
Torsdag var der svag syd-sydøstlig vind, så det var muligt at tage Asterix med på tur. Kørte en halv time sydpå fra Maglehem og satte båden i vandet i Kivik, hvorefter jeg sejlede ca. tre kilometer sydpå til Stenshuvud.
Jeg har tidligere fisket strækket fra kysten, og det var med konstant fare for at brække både arme og ben. Der er en grund til, at det hedder Stenshuvud. Store sten, glatte som sæbe, og mange steder kan man slet ikke komme ned til kysten. Her var det et lille mirakel at have Asterix med, da jeg pludselig fik adgang til hele strækket.
Vel fremme ved Stenshuvud slukkede jeg motoren og drev lige så stille op mod Kivik – 30-40 meter fra kysten – mens jeg fiskede ind over det lave vand. Der var lidt sol – ikke meget – men nok til at det gav lidt varme derinde. Alt i alt blev det til fem havørreder mellem 1,5 og 2,5 kilo. Alle var let til moderat farvede, så de blev hurtigt genudsat uden at være taget op af nettet.
Om fredagen blæste det en pelikan fra øst. 8-10 sekundmeter vil jeg tro. Asterix fik lov at blive på land, og jeg selv satte kursen nordover mod Blekinge – nærmere bestem Norje, der lå en times kørsel væk.
Her er der mange af Mörrums havørreder, der slår deres folder på denne tid af året. Det er også i Norje, jeg har taget min egen PR på kysten på lidt over de 4,5 kilo – en succes, jeg næsten gentog igen…
Det gode ved Norje er, at der ligger en lille ø uden for campingpladsen og sommerhusområdet, og mellem øen og fastlandet er der to lavvandede bugter, hvor der både er sand, tang og sten. Og så er det forholdsvist ok at fiske der, selv om det stormer fra øst.
Vel fremme ved Norjegyt mødte jeg Janus – en polak bosiddende i Sverige. Vi blev enige om, at han tog den sydlige bugt, mens jeg satsede på den nordlige. Jeg havde fisket hele stykket af langs den linie man kan se med tang, og var kommet hen til stykket ved øen. Her lavede jeg kast parallelt med kysten – 4-5 meter fra land – og spandt langsomt ind. Da min Sandeel er et par meter fra stangtoppen, ser jeg en mægtig hvirvel lige bag blinket. Et ultrakort spinstop senere hugger den med kun halvanden meter line ude.
Jeg fisker altid med forholdsvis fast bremse, fordi jeg gerne vil kunne kroge fisken ordentligt, men når der kun er halvanden meter til fisken, så er det altså lidt problematisk! Havørreden var øjeblikkeligt op af vandet og danse rundt, mens jeg – lidt febrilsk – får løsnet bremsen.
Heldigvis når den ikke at slå eller rive sig løs. Jeg tror fighten varer 10-15 minutter. Væsentligt længere end normalt. Den tonser rundt, danser på halen og tager det ene udløb efter det andet. Man kan ikke mærke på den, at vandet kun er et par grader varmt. Der er en del sten i vandet, hvad der jo altid er med til at øge spændingen.
Tredje gang jeg rækker ud med nettet, lykkes det at få den ned i posen. Klokken var 12.52, da jeg tog det første billede af den….
Det er en fantastisk fisk… og dejlig fed – 66 cm lang – vægt ukendt. Da jeg kigger på, kan jeg se, at Janus også er på land med en fisk. Så jeg snupper fisken og sætter kurs ned mod ham. På den måde kunne han tage et billede af mig, og jeg kunne tage et af ham. Hans fisk var stort set magen til min☺
Jeg havde ikke min rygsæk med, og da jeg tidligere har oplevet krager, der kan være lidt nærgående (læs: har hakket hul i ørreden og snuppet indvoldene), valgte jeg at spadsere tilbage til bilen med fisken og sunde mig lidt. Snuppede en kop kaffe og et par kiks og så tilbage til vandet igen.
På vejen stoppede jeg ved en lille vig. Omgivet af siv hele vejen rundt, lignede det gedevand. Men lige rundt om hjørnet havde jeg fire år forinden fanget min PR. Med fare for at miste min eneste pink-sort-sølv sandeel (den der til nu havde fanget alle fisk på turen) til en stor madamme med skarpe tænder, valgte jeg at prøve lykken.
For at mindske risikoen for gedde, startede jeg med at fiske midten i bugten af – uden succes. Tænkte hvad fa’en, og lagde et kast tyve meter op mod en stor sten lige langs med sivkanten. Fem meter fra stangspidsen huggede banditten. Stor og tung. Den var kun oppe af vandet et par gange, men nok til at jeg tænkte at det kunne være en ny personlig rekord. 10-12 minutter senere var den i nettet, og klokken 13.54 – en time og to minutter efter første fisk, blev den foreviget.
75 cm lang og en vægt på 4,495 kilo – 100 gram mindre end min personlige rekord. Begge fisk er taget mindre en 30 meter fra hinanden. Tror nok det er et af de steder, jeg vender tilbage til☺
Samme historie som sidst. Fisken i hånden og over til Janus, der kunne hjælpe med at tage et billede af fisker og fisk. Han havde selv lige taget endnu en fisk omkring de 65 cm, så jeg kunne gengælde tjenesten.
På det her tidspunkt var jeg lidt mæt. Blev dog ved et par timer endnu, hvor jeg fik endnu tre mindre fisk – alle farvede. Derefter gik det hjemover til aftensmaden, der traditionen tro bestod af pyt-i.panna med spejlæg samt en øl eller to. When in Sweden do as the Swedes ☺
Lørdag blev det til lidt småfiskeri i lokalområdet uden succes. Gjorde klart skib og satte kursen hjemover til aftensmad med familien. Tager helt sikkert afsted igen engang næste år – og husk på… der er plads til flere i hytten.
Wishing I was fishing
Lars
Stort tillykke med fangsterne – ikke mindst den største, som for de fleste er en drømmefisk. Jeg selv har fået lyst til at tage med Lars næste år, men mon ikke, at der er flere medlemmer der vil med.
Knæk & bræk
Klaus