Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Stor rød knurhane fra Kronborg

Hej alle

Så er der nyheder om en flot fangst fra Kristoffer Kindberg, en af foreningens skrappe juniorer. Han skriver:

I mandags var Peter Fog Pedersen og jeg taget til Kronborg for at jagte fladfisk. Vi kom derop kl. 8.15 og med det samme var der hug. Om det var fladfisk eller andre fisk vides ikke, da fiskene ikke gad at blive siddende. Efter et par timer havde vi præsteret at fange en håndfuld fjæsinger, nogle bergylter men stadig ingen fladfisk. Pludselig var der træk i linen og på vejen ind diskuterede Peter og jeg om det var torsk eller fladfisk. Det viste sig så at være ingen af delene, men en ganske flot rød knurhane, som med sine 43 cm og 670 g var en uventet fangst.

Resten af dagen brugte vi på at fange fladfisk på pynten ved Kronborg. Der var mange små fladfisk, og de blev naturligvis genudsat.

Et stort tillykke herfra med fangsten af den smukke og store knurhane. Det er virkelig en fin fangst, som man ellers kun sjældent hører om. Normalt er de mindre og bliver fanget fra båd.

Knæk & bræk

Klaus