Hej alle,
Foråret er på vej, og så skal der traditionen tro bruges lidt krudt på at gøre faciliteter klar. Foreningens frivillige ildsjæle har nu været igang i et par uger.

En kort mellemtid:
Miraculix er søsat og på plads i Nivå Havn, og der er ikke lang tid til at den kan meldes klar i bookingkalenderen. Det sker når der forhåbentlig inden så længe er skiftet benzinfilter, vandudskiller samt brændstofpumpe, der er blevet mør i løbet af vinteren.
En kæmpe tak for indsatsen til bådinspektør Lars Romby, Mads Jensen, Thomas Akselsen, Antonio Fernandes, der hjalp med spuling, afvaskning, polering samt bundmaling. Jakob Skriver og Svend Skriver sørgede for at Miraculix var klar og at vi kunne låne plads og redskaber på deres ejendom.
Niels Godsk Jørgensen og undertegnede hjalp sammen med Mads med at få Miraculix hentet hos familien Skriver, søsat den i Rungsted Havn og sejlet den til Nivå Havn.
Asterix, foreningens mindste alujolle, fik skiftet trailerhjul og er klar til at blive booket. Det sørgede Niels Godsk Jørgensen og undertegnede for.
Obelix, foreningens store alujolle, der kan ses på billedet bagved Asterix, er også klar til at blive booket. Marius, Peter og undertegnede har tjekket at motoren og alt spiller.

Hanna, foreningens Esrum jolle, har fået den store tur med højtryksspuleren. Bådinspekørerne Emil Hansson & Emil Hejberg melder, at Hanna nok skal være klar den 1. maj i Sørup Havn.


Stærkt arbejde! Herligt at vi i foreningen har frivillige kræfter, der løfter opgaver til gavn for os alle.
Knæk & bræk
Klaus