Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Miraculix midlertidigt på land

Hej alle,

Miraculix kom op i søndags og fik en ordentlig tur med en industri-højtryksrenser hos familien Skriver.

Bådinspektør Lars Romby Nielsen fortæller, at Miraculix efter at have ligget hele vinteren i Nivå Havn virkelig havde brug for en klargøring, da der bl.a. samler sig rurer og snegle under vandlinjen.

Vi skulle have haft Miraculix op meget før, men elspillet var i stykker, så det skulle laves først. Mads Jensen, der er nyt medlem, viste sig som den “frelsende engel”, idet han fik fixet det på ingen tid.

Der var også et problem med trimmet, der skal hæve motoren op, så det havde vi også udfordringer med ved optagningen, da det skulle foregå manuelt. Godt i den forbindelse at Lars og Mads er stærke folk. Undertegnede nøjedes med at tage billeder.

En stor tak for indsatsen til Lars Romby Nielsen, Mads Jensen og Svend Skriver. Sidstnævnte for bl.a. at stille industri-højtryksrenseren til rådighed for os.

Planen er nu at få poleret og malet undersiden samt få ordnet trimmet m.v. inden vi søsætter Miraculix igen inden så længe.

Knæk & bræk

Klaus