Hej alle,
Henrik Qvirin Reiter fisker en vis legemsdel af i jagten på havørred fra kysten – ikke mindst i foråret, hvor han ofte giver den gas i de sjællandske fjorde, Roskilde Fjord og Isefjorden.
Henrik skriver:
Der er kommet gang i det lave vand i fjordene. Ugen igennem har givet flere fine fisk. Jeg har fået på både bombarda og blink. Blinkene skal fiskes ekstremt langsomt, hvorimod bombarda har givet bedst med høj fart.
Den flotte tyksak (billede ovenfor) kom med hjem i tirsdags.
Stort tillykke med fangsten, der vist kan inspirere andre end undertegnede til at tage en tur på kysten.
Knæk & bræk
Klaus