Hej alle,
Niels Godsk Jørgensen har sammen med en flok andre danske havfiskere været til en havfiskekonkurrence i England, nærmere betegnet Weymouth International Boat Angling Challenge.
Niels fortæller at han blev nummer 10 i den samlede konkurrence og vandt konkurrencen for 4-mands hold gennem fangster af bl.a. en rokke og en masse andre fisk, der ikke findes i danske farvande (endnu).
Niels fik en særlig præmie, idet han fangede et stykke vrag på 10 kg. Vragstykket gav en god lang fight.
Stort tillykke med fangsterne. Det skal nævnes, at hele konkurrencen flot blev vundet af Martin Hubert som mange havfiskere herhjemme vel bedst kender fra hans rolle som skipper på Fyrholm, der sejler fra Helsingør.
Knæk & bræk
Klaus