Hej alle,
Mange af vore medlemmer har husket at tage en fiskestang med når de har pakket kufferten. En af dem er Asbjørn Aaresøn, der har været en tur i Østrig med familien.
Asbjørn beretter:
En lille feriehilsen Fra Tyrol!
Havde selvfølgelig lusket et lille stang med på sommerferie… idag skulle den så luftes i en af de lokale bjergsøer. I det spritklare vand var det en udfordring. Fiskene var udpræget optaget af små ting på overfladen. Og fluestangen lå derhjemme! Nå, men det lykkedes til sidst på en lille hvid gennemløber at få et par mindre, men utroligt velkonditionerede bækørreder!
Dagens fanger blev dog Dina som nappede en fantastisk smuk regnbueørred på en spinner. Den ligner bestemt ikke en udsat fisk, så mon ikke der er en etableret bestand.
Vi må ikke fiske i floderne hernede, da det kræver, at man indlogerer sig på nogle udvalgte hoteller. Men jeg må bare sige at det spritklare vandløb ved Gerlos og dens sideløb, hvor man kan se ørreder stige op i hvert et sving, godt kunne få mig til for alvor at overveje Tyrol som en fremtidig fiskedestination.
Mange tak for inspirerende ferierapport. Det er virkelig en flot regnbueørred som Dina fik fanget, med noget så sjældent som perfekte hele finner.
Knæk & bræk
Klaus