Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Isfisketur til Store Rosenbusk P&T

Hej alle,

Vejret har drillet de fleste af os den seneste tid med frost eller for meget vind. Hvad gør man så, hvis man har fiskefeber? Ja, man tager da som Zlatan Delic, Sean og Marius til Store Rosenbusk P&T og prøver lykken.

Zlatan fortæller:

Høj solskin og lav temperatur. Fiskene var selvfølgelig kun at finde på den halvdel af søen, hvor der er iskoldt, vind, skygge og is på søen. 10-15 meter ude var der et hul i isen på 1 x 1 m.

Marius fik kastet sin stang ud i hullet, og 2 min senere kom den første fisk på land og samtidig fik den lavet et spor/hul i isen ind mod land.

De næste 2-3 timer var der nærmest konstant hug og flere fisk kom på land eller blev mistet under fighten, hvorfor hullet blev større og større. Det gjorde desværre også at fiskeriet døde hen. Fiskene gad kun at opholde sig under isen. Sidste fisk blev fanget af Sean 10 min i lukketid, i et nyt lille hul i isen.

Mange tak for beretning. Herligt at man ikke sådan lader sig kyse af at der er en smule is på vandet. Godt fisket også af Sean, der snuppede dagens største regnbueørred. Kreativitet belønnes:-)

Knæk & bræk

Klaus