Hej alle,
Efter en super hyggelig julefrokost for foreningens medlemmer lørdag, hvor der i den grad blev fortalt lystfiskerhistorier, tog Joachim Fabricius og Zlatan Delic på Nordkysten søndag. Nu skulle der jagtes undslupne regnbuer. Vejret var ikke just spændende med en frisk vind fra nordøst, men det lykkedes dog at finde lidt fiskbart vand på strækningen. Zlatan slog til med et kast henover Joachims line, der endte med en flot havørred på 57 cm med løse skæl.
Stort tillykke med fangsten af havørreden, der ligner de ret slanke havørreder Nordkysten er så kendt for.
Knæk & bræk
Klaus