Hej alle,
Der bliver fanget fint med havørreder i åen i øjeblikket, og det er også her i oktober at man skal fiske dem, da fredningen begynder 1. november. En af dem, der har været afsted er Alfred, der forleden fik to fine fisk på en kort fisketur.
Alfred beretter:
Så fik jeg skudt efterårssæsonen i gang for alvor! Den blanke målte 53 cm og den anden 48 cm. Begge tog en Mepps spinner med sølvfarvet blad i str. 2.
Stort tillykke med fangsten. Herligt med action i den lokale å og ikke mindst at se Alfreds fangstglæde.
Knæk & bræk
Klaus