Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Maratontur til Stevns

Hej alle,

Bådinspektør Lars Romby Nielsen har været en tur på Stevns efter havørred. Det gav både fisk og gode billeder i kassen.

Lars skriver:

Sikken dejlig dag… Endelig – Var på Stevns før solopgang/månenedgang. Startede ved revene ved Fællesskoven – Uden succes. Videre til Kulstien, hvor jeg fandt fiskene – ikke i flok, men én af gangen med en times mellemrum. Alle huggede langt ude på revet, og de gik ikke stille med døren. Det var ren Will Smith – smack – et hug og ingen forspil. Landede fem fisk – største var en lidt farvet han godt oppe i 60’erne. Mistede kun én fisk (selvfølgelig den største). Der kom en del snavs i vandet, og skiftede derfor over til enkeltkrog, der bare ikke krogede lige så godt som de små størrelse 10-12 trekroge. Sådan er det jo af og til.

Stort tillykke med fangsterne og mange tak for beretning og de gode billeder.

Knæk & bræk

Klaus