Hej alle,
Vi har som en fast tradition i foreningen foretaget frivillig affaldsindsamling de seneste mange år langs Usserød Å og Nivåen. I 2019 og nu også i 2021 har konceptet været lidt anderledes, idet der via projekt “Ren natur”, ejet og ledet af “Hold Danmark rent”, bliver overført en sum penge til foreningens konto, når/hvis affaldsindsamlingen er vel overstået. Sponsorerne bag er McDonalds og Spar. Et sådant win-win tilbud kunne vi naturligvis ikke sige nej tak til, og vi fik det klaret igår søndag den 20. juni.
Det var lykkedes at mønstre 5 medlemmer (Jens, Jens Peder, Martin, Bjarne og undertegnede), og 7 ikke-medlemmer (i en feberredning). Sidstnævnte indbefattede familie og venner, så vi kom op på det krævede antal på 12 deltagere.
Alt forløb planmæssigt, idet vi fik indsamlet en del henkastet affald. Læg dertil et fantastisk vejr, hyggeligt samvær, god motion og en masse positive tilkendegivelser fra mange af de cyklister og gående vi mødte. En stor tak til alle for indsatsen, der har medført en renere natur og at foreningen får overført 3.000 kr. til driften.
PS: Der var desværre meget affald i form af cigaretskod, cigaretpakker, dåser, , ispinde, servietter, papir, mundbind og diverse former for plasticemballage m.v.. Utroligt hvad nogle mennesker kan finde på at smide i naturen..
Knæk & bræk
Klaus