Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Flotte Øresundstorsk på let grej

Hej alle,

Så kom der lige en fangstrapport fra Lasse Høimark Haldrup, der har været på en aftentur på Øresund.

Lasse beretter:

Joachim Fabricius og jeg tog igår en aftentur på Øresund ud fra Rungsted Havn. Vi fik i alt 25 torsk på det lette spinnegrej. Super sjovt fiskeri. Alle fisk blev taget på små 9 cm jiggs fisket langsomt over bunden på 10-15 meter vand. Jeg fik aftenens største på 3,5 kg og 75 cm. Ny PR. Den var fyldt med krabber i maven. Joachim tog kort tid efter en på 3,2 kg og 76cm.

En godkendt tur må man sige, som jo nok snart skal gentages. Begge fisk meldes til årets fisker konkurrencen.

Stort tillykke med ny PR torsk og det gode fiskeri. Finder man torskene kan der virkelig gøres store fangster. Husk at vi i foreningen har alujollen Obelix, som kan søsættes gratis i Rungsted Havn, da vi har slæbestedskort.

Knæk & bræk

Klaus