Hej alle,
Der var andre end Alfred Bencke og hans far til geddepremiere i De Gamle Lergrave. Således havde Peter Fog Pedersen og Kristoffer Kindberg et forrygende fiskeri med mange fisk i jollen.
Peter skriver:
Kristoffer og jeg var stået tidligt op og taget i lergravene for at prøve lykken. Det blev til 26 gedder i alt med 14 til undertegnede og 12 til Kristoffer. 15 af dem blev taget i Svanesø og 11 i Langesø. Der var flest små gedder, dog med en fin undtagelse på 93 cm til Kristoffer. Vi fik 14 på levende agn og 12 på spin. Udover det mistede vi også en håndfuld og havde en masse hug og følgere. Westin swim var en killer idag. Det meste action foregik tidlig morgen.
Stort tillykke med fiskeriet. Godt at se at der fortsat er gedder i lergravene, og at der er nye generationer af gedder på vej.
Knæk & bræk
Klaus