Hej alle
En herlig weekend ved Mørrum med 9 andre fisketosser er vel overstået.
Vi var heldige med vandføringen, der var den højeste i mange år, med vejret, hvor det nærmest var indian summer igår og fangsterne, idet vi fik 4 laks på land på henholdsvis 73, 71, 66 og 61 cm samt en flot steelhead på 56 cm.
Alle undtagen laksen på 66 cm blev snuppet på flue. De to på 71 og 61 var mine første fluefangede laks nogensinde i Mørrum, da jeg ellers siden 2002 altid har fisket med spin i den weekend vi er der. Mon ikke fluestangen bliver svinget mere på de kommende ture derover. Det tror jeg!
Knæk & bræk
Klaus