Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Vellykket ekstraordinær ørredudsætning i åsystemet

Hej alle,

Så var det i mandags, at en lille flok fra foreningen hjalp med at få udsat en masse små  ørreder. Peter Silberg var med og skrev følgende:

Fem mand fra klubben bestående af Carsten, Bjarne, Hans, Asger og undertegnede mødtes ved Esrum Mølle kl. 14 til store afhentningsdag. Med stor hjælp fra Esrum Ålaug fik vi godt 3.500 stk ørreder over i et  kar på trailer. Herefter gik turen til flere steder i vores åsystem, hvor vi nænsomt udsatte de kommende generationers fightere. Her er et par stemningsbilleder.

Venlig hilsen

Peter Silberg

Herligt med de mange nye ørreder som i løbet af de næste par år gerne skulle vokse sig store og stærke.

På vegne af foreningen endnu engang en stor tak til de frivillige kræfter, der hjalp med det praktiske, en stor tak til DTU Aqua og Fredensborg Kommune, der helt ekstraordinært gav tilladelse samt ikke mindst en stor tak til Esrum Ålaug for at give os muligheden for at få ørrederne ud i åen.

Knæk & bræk

Klaus