Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Esrum Sø gedder til juniorerne

Hej alle

Så kom der lige en turberetning fra Kristoffer Kindberg. Han skriver:

Esrum Sø
Klaus, Marius og undertegnede var taget afsted på Esrum for at få en gedde eller to. Planen var at dørge og efter at den første stang var sat, gik der ikke mindre end 5 min før der var en gedde, der havde taget agnen. Fordi Klaus og jeg var så venlige, lod vi Marius tage den første. Der blev taget billeder og den blev vejet til 5,96 kg.

Efter dette var forventningerne høje, til resten af dagen. Men i de næste 2-3 timer sejlede vi rundt med ingen hug, ingen tegn på ekkoloddet og en vind som kun steg. Vi valgte derfor at sejle i læ, ved havnen. Det viste sig at være en fin ide, for nu begyndte der at komme liv nede ved bunden. Marius og jeg riggede derfor spinnestængerne til og 3 kast skulle der til før at en fin gedde tog min shad. En gedde der vejede 4,6 kg.

Vi valgte at sejle ind 30 min efter da vinden var for stærk.

Mvh

Kristoffer Kindberg

Mange tak for en fin rapport Kristoffer og et stort tillykke med gedder til både dig og Marius. Det lader sjovt nok til at hver gang jeg har juniorer med på tur, så fanger de altid mere end mig selv. Tankevækkende:-)

Knæk & bræk

Klaus