Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Havørreder, stør og store agnfisk til medlemmerne

Hej alle

Vores medlemmer fanger en del fisk i øjeblikket, så hermed en lille opsummering.

Blandt de mange fangster er en fra vor tidligere formand Carsten Ryby, der har været en tur i det jyske. Her blev det til en rigtig fin ørred på hele 80 cm, fanget på flue. Flot fisk og fangst!

Andre medlemmer incl. Jens Blom og undertegnede har været ved Susåen og i Køge Å efter agnfisk til gedder. Dem i den rigtige størrelse var svære at fange, men det blev da både til gråskaller op til 650 gram og rimter op til 1.210 gram. Rimterne, som vi fangede rigtig mange af, var lige store nok som agnfisk, men ganske underholdende på det lette matchgrej.

Juniorleder Zlatan Delic har også været en tur i Poppelsøen i Ballerup sammen med Marius Dam Jespersen og Kristoffer Kindberg, hvor der blev til flere stør, med største på over 10 kg. Godt fisket drenge!

 

 

Kristoffer Kindberg var forleden også i åen sammen med Peter Fog Pedersen, hvor der i øjeblikket jagtes en temmelig stor ågedde. Flere medlemmer incl. undertegnede og Hans Thougaard har haft den på, men endnu er det ikke lykkedes at fange den. Kristoffer skriver:

En tur i åen efter ørreder/gedder. Første time var i ørredernes navn for både Peter og jeg. Efter noget tid blev vi enige om at gå efter den store gedde længere oppe i åen. Vi cyklede op og havde ca. 30 minutters fiskeri tilbage. Peter fiskede med en livlig lille SG wobler og jeg med en Hard 4 play 13cm også fra SG. Jeg (Kristoffer) får at vide at vi skal til at hjem af, så ville da lige have et sidste kast. Og det sidste kast benyttede jeg mig til at fange en flot havørred på 54 cm. Vildt at den kan inhalere en 13 cm wobler?

Havørreden blev genudsat, da det var en nedgænger

Mvh

Kristoffer

Tak for rapporten Kristoffer og tillykke med din fine PR-havørred. Der bliver i det hele taget fanget mange havørreder i åen i øjeblikket. Hans Thougaard tager en del, men de bliver naturligvis alle genudsat, så de kan trække ud i Øresund og vokse sig endnu større. At der går store ørreder i åen ved vi godt, men i sidste uge blev der alligevel fanget og genudsat en sjældent flot +5 kilos hanfisk. Den kan beundres i foreningens lukkede Facebook gruppe.

Peter Lottrup, der er blandt foreningens skrappeste kystfiskere, giver den også gas i øjeblikket med fangster af flere +50 centimeters blanke havørreder fra Møns kyster.

Knæk & bræk

Klaus

PS: Fangstrapporter modtages meget gerne på klaus@vestergaard.mail.dk