Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Sildeæder fra Møn og laks fra hinsidan

Hej alle,

En af foreningens skrappeste kystfiskere, Peter Lottrup, var igår taget den lange tur til Møn. Det gav i den grad pote, idet en super flot havørred på 72 cm og 4,4 kg måtte se sig overlistet.

Peterhavørred

Et stort tillykke herfra. Det er en pragtfisk, som Peter har fanget, og en som alle kystfiskere ville ønske, at de også fik på krogen.

Peterhavørred2

Jens Blom har også været ude. Han skriver:

Hej Klaus
Jeg blev inviteret på laksetrolling i Sverige i weekenden den 16.-17. april. Lørdag fik vi en enkelt fin laks i båden på 8,1 kg til mig. Det var en vildfisk med fedtfinne, så den måtte ud igen. Sådan er reglerne i svensk farvand.

Søndag var lidt tungere. Vi fik et enkelt tilbud, igen til mig, men fisken løb desværre med blinket. Det er bare ikke i orden, når grejet ikke funker øv, øv.

Onsdag blev jeg inviteret på en trollingtur i Øresund af Team Salar. Vi startede ved Barsebæk, hvor vi fangede en del torsk på op til 3,5 kg. Vi sejlede så tilbage til Lous flak og ved Vedbæk lykkedes det mig, at nappe en havørred på 2 kg samt en halv snes torsk til båden. Tak til Allan for en dejlig dag på sundet.

Mvh

Jens Blom

Tillykke til Jens med fangsten af den svenske laks,de danske torsk og havørreden. Ærgerligt at linen knak, når man ovenikøbet kun har et enkelt tilbud på en hel dag.

Knæk & bræk

Klaus

PS: Husk at fangstrapporter er meget velkomne på klaus@vestergaard.mail.dk