Hej alle
Så dumpede der endnu en rapport ind:
Hej Klaus,
Jeg valgte at bruge lørdag aften til en fisketur i De Gamle Lergrave, da jeg ved, at vi har en fin bestand af flotte brasen i søerne. Det gik fint, efter min egen vurdering, idet jeg bl.a. fangede 2 gode brasen. En på 4,15 kg og en på 4,45 kg.
Når det tillige er helt vindstille på søerne, er det den rene idyl og balsam for sjælen.
Knæk & bræk
Jens Blom
Det kan man jo ikke være uenig med Jens i. Stort tillykke til ham med de store specimenbrasen, hvoraf den ene var tæt på at være ny foreningsrekord. Claus Banholtz har fortsat rekorden med en fisk på knap 5 kg. Super når et målrettet sats giver det ønskede udbytte. Mon ikke, at der går endnu større brasen og lusker rundt dernede..
Sommerhilsner
Klaus