Kategorier
Nyheder

Affaldsindsamling ved åen

Lørdag d. 5. marts mødtes vi 7 mand fra NÅL ved sammenløbet til vores årlige affaldsindsamling ved åen.

Vejret tilsmilede os. Skønt solskin og lav vandstand gjorde at vi havde nemme arbejdsbetingelser.
Vi fordelte os parvis og gik hhv. opstrøms i Usserød og Nive Å samt nedstrøms til udløbet i Øresund. Opstrøms blev det til en enkelt affaldssæk, men udbyttet nedstrøms blev en del større (hvilket vist også kan ses på billedet).


Efter nogle timers gang ved åen, vendte vi ved 12-tiden tilbage til bilerne, og kørte affaldet på genbrugsstationen.
Vi kan håbe offentlige instanser og mennesker omkring åen værdsætter vores indsats og tænker lidt mere på at holde vores natur ren og pæn, så vi alle kan nyde at færdes i den.
Tak for deltagelse til alle fremmødte.
Søren