Foreningens medlemmer kan fiske i nogle særdeles attraktive fiskevande og råder over nogle fantastiske faciliteter.
Nive Å og Usserød Å, hvor foreningen har fiskeret på flere stræk ejet af henholdsvis Fredensborg Kommune og den Hageske Stiftelse.
De Gamle Lergrave, hvor foreningen i mange år har haft eksklusiv fiskeret og råder over to joller.
Esrum Sø, hvor foreningen råder over en meget veludstyret Rudkøbingjolle (Hanna).
Øresund, hvor foreningens trollingbåd Zimba, der ligger i Nivå havn, kan anvendes.
Foreningen råder over to sprøde alujoller, Asterix & Obelix, som man har mulighed for at booke via hjemmesiden i op til tre sammenhængende døgn. Alujollerne kan f.eks. bruges til geddefiskeri i brakvandet eller kystnært dørge- eller kastefiskeri efter havørreder.
Man kan som medlem også booke en 2,5 HK Mercury (4 takt) påhængsmotor samt to forskellige hækmonterede Minnkota elmotorer – en 28 punds, der kan bruges på lergravsjollerne og en 44 punds kraftigere model, der kan bruges på foreningens alujoller eller joller fra andre foreninger/sammenlutninger (eks. LF, SU eller Fiskeringen).
I tillæg til ovenstående kan man tillige booke en 55 punds frontmonteret elmotor. Denne kan anvendes på Hanna, foreningens Esrum jolle, eller på foreningens alujoller, Asterix & Obelix. Alternativt på en jolle booket via Lystfiskerforeningen, SU eller Fiskeringen.
Endelig råder foreningen over et kraftigt AGM batteri, der passer perfekt til foreningens forskellige elmotorer.
Som medlem i NÅL er man også medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund. Blandt de mange medlemsfordele kan følgende fremhœves:
Du støtter Forbundets omfattende natur- og miljøpolitiske arbejde, der skal sikre lystfiskeri for alle i en rig natur med flere vilde fisk.
Du kan deltage i forbundets kursustilbud
Du kan deltage i forskellige former for konkurrencefiskeri
Du kan få rabatter på fiskegrej, overnatning, rejser m.m.
Du har indflydelse på arbejdet i Danmarks Sportsfiskerforbund via din forening, der har stemmeret på Forbundets kongres
Du kan modtage SportsfiskerenNyt hver 14. dag med aktuelle nyheder om lyst- og sportsfiskeri
Du modtager årligt syv numre af Danmarks mest lœste fiskemagasin, Sportsfiskeren
Lœs mere om foreningens faciliteter på hjemmesiden, og husk også, at du som medlem er mere end velkommen i den lukkede Facebook-gruppe, hvor der er hyppige opdateringer med fangstrapporter og andre nyheder.