Hej alle,
Sensommeren er en fantastisk årstid for lystfiskere og det kan være svært at vælge hvad der skal satses på, især hvis man som undertegnede er ultra allround i forhold til de fleste former for fiskeri. Ofte er det vejret, der i sidste ende bestemmer, hvor og hvad der skal fiskes. I sidste weekend var vinden fornuftig til en tur med alujollen ved Stevns og så var det heldigt, at Lars Riis Lindevall var frisk.