Den periodevise kraftige nedbør har hjulpet godt på opgangen af havørreder i åerne rundt om i landet. Dette var junior Viggo Kastrup meget bevidst om, og tog en tur langs åen. På en spinner lykkedes det ham at fange en virkelig flot havørred, der er hans hidtil største (PR).
Årets Mørrum-tur blev afviklet i den forgangne weekend. Der var 22-ende gang vi var afsted, så vi har efterhånden oplevet lidt af hvert. Som altid var der springende fisk, men det var noget sværere at få dem til at hugge.
Niels Godsk Jørgensen har været en tur omkring en havn i en af de større fjorde på Sjælland. Dette resulterede bl.a. i en stor makrel på 900 gram og 44 cm. Molefiskeri kan et eller andet.
Stort tillykke med fangsten, der naturligvis er tilmeldt årets fisker konkurrencen. Fangsten bringer yderligere spænding til konkurrencen, hvor Joachim Fabricius p.t. fører, skarpt forfulgt af Niels. Marius, undertegnede og Asbjørn kommer på de næste pladser, men slet ikke i samme liga som de to herrer. Stillingen kan følges på hjemmesiden under Årets fisker 2024.
Emil Hejberg og undertegnede var på Esrum Sø i søndags i det fantastiske vejr. Vi startede fra morgenstunden med vertikalgrejet, der ganske overraskende gav en gammel slidt “kriger” af en aborre på hele 49 cm. Aborren har nok været sulten, da den kun vejede 1.290 gram.