Hej alle,
Joachim Fabricius har givet den gas i år med masser af fine fangster fra både Danmark og ikke mindst Norge, hvor han har arbejdet de seneste måneder. I oktober har han dog lige været hjemme i Danmark og tiden er naturligvis også blevet brugt på fiskeri.
Joachim fortæller:
En hurtig smuttur forbi Bagsværd Sø forleden med baitboaten gav en fin oktober-sandart på 2,4 kg. En kompakt og velnæret fisk.
Inden turen til Bagsværd Sø nåede Joachim også lige en tur til en hemmelig karussesø, hvor det lykkedes ham at fange en på 500 gram.
Stort tillykke med fangsterne, der giver gode point i årets fisker konkurrencen, som Joachim fortsat fører, en smule foran Niels Godsk Jørgensen.
Knæk & bræk
Klaus