Hej alle,
Niels Godsk Jørgensen har været en tur i den nordlige del af Øresund, hvilket bl.a. gav. en meget vigtig slethvar til årets fisker konkurrencen.
Niels skriver:
Dagens fisketur gik i dag til “Mikrosundet”, hvor Lappens mikrofisk blev udfordret. Jeg kunne desværre ikke købe nogle orm til turen idag, så det måtte blive med sildestykker. Det var dog ikke kun ormene, der blev dagens udfordring. En kraftigt tiltagende flod fra nord og lidt frisk vind ville også lege med. Men ud kom jeg og hjem igen. Dagens mikrofisketur gav 5 skrubber, 1 ising og 1 slethvar. Sidstnævnte på hele 33 cm og 425 gram.
Stort tilykke med fangsten, der kan vise sig at blive meget vigtig i årets fisker konkurrencen, hvor den naturligvis er tilmeldt.
Knæk & bræk
Klaus