Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Smukke karusser fra det tidlige forår

Hej alle,

Mikkel Wandahl Pedersen, der er en af foreningens skarpeste hard core specimenfiskere, havde et udbytterigt karussesats forleden.

Michael beretter:

Første tur efter karusser i det nye år gik til et svært vand, der dog tidligere har givet gode fisk i det tidlige forår. Aftenen før havde vi revet pladsen for grøde og fodret let. Ved ankomst var der ikke en boble at se og termometeret sagde -2 grader, ikke just optimalt medevejr. Jeg besluttede at fiske med maddiker på en str. 8 krog på ca. 2 m vand. Fiskene er ekstremt forsigtige på denne tid af året og den mindste indikation skal resultere i tilslag. Fiskeriet gik overraskende godt og vi fik adskillige ekstremt flotte karusser på land. Største fisk for mit vedkommende vejede 1,7 kg. Fiskeriet var overraskende selektivt i betragtning af at søen indeholder mange brasen og sudere. Så hermed en opfodring til at give karussefiskeriet en chance i det meget tidlige forår!

Stort tillykke med fangsten og mange tak for inspirerende beretning og lækre billeder. Den største karusse er tilmeldt årets fisker konkurrencen. Man får virkelig lyst til at finde medegrejet frem og fiske efter de smukke karusser.

Knæk & bræk

Klaus