Hej alle
En frisk melding fra Mogens Marcus Mentz:
Jeg var på en eftermiddagskysttur 30.04.2011 nord for Rungsted. Første kast gav hug af en hornfisk, som dog ikke sad fast, men fisken sprang, da den havde sluppet.
6. kast – hug af havørred – ca 2½-3 kg. Den fandt det for godt at svømme mellem mine ben og rundt om det ene ben, hvorefter den rykkede sig fri – ærgerligt.
Herefter 8-9 hug af hornfisk og en række slag til blinket – et par gange slog fisken blinket op af vandet. Videre ca. 10 hornfisk, der fulgte blinket uden at hugge.
Det blev til 1 landet hornfisk på 70 cm. Og 490 gram. Dejlig tur.
Knæk og bræk
Klaus
PS: Zlatan fik en 1,5 kilos havørred på Rungstedstrækket for et par dage siden, så det er nu der er gode muligheder..
PPS: Husk geddekonkurrencen på søndag den 8. maj i De Gamle Lergrave fra kl. 7-12. Vi mødes ved busstoppestedet i sydenden af den lange sø kl. 6.45-7.00.