Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Aborresats gav storål

Hej alle,

Så dumpede der lige en rappport ind fra Marcus Kragh, der har været på en god tur i mosen. Her blev det til en noget uventet og spændende fangst.

Marcus skrev:

En kammerat havde onsdag den 6. juni inviteret mig med til et spændende vand, der efter sigende skulle have kastet flere aborrer af sig over 2 kg. Det måtte naturligvis prøves selvom forventningerne ikke var så store grundet bagende solskin og kun muligheden for et par timers fiskeri midt på dagen. Jeg fik dog hurtigt luftet stængerne og der gik ikke lang tid før den første aborre var i nettet. En fin fisk på omkring 600 g. Efterfølgende gik der fuldstændigt ål i fiskeriet og jeg fik ikke mindre end 7 ålehug med 4 stk. på land. Den sidste ål, der gled over netrammen var samtidigt også en af mine absolut største ål til dato. En tyk sag på 1760 g fordelt over 93 cm. Noget overraskende i den bagende sol midt på dagen.

Vh

Marcus Krag

Et stort tillykke med fangsten og tak for at ville dele den med os andre. Den er tilmeldt Årets fisker konkurrencen i kategorien “Andre arter”.

Det er efterhånden nogle år siden, at jeg selv har fisket målrettet efter ål, men der går nogle seriøse slanger i De Gamle Lergrave og i lergraven ved Spejderhytten. Prøv en død skalle eller et skallestykke fisket på bunden. Det er et sikkert hit.

Knæk & bræk

Klaus