Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Havørredfiskeri fra båd når det er bedst

Hej alle,

Fik lige en beretning fra Peter Lottrup, som må siges at være blandt foreningens mest dedikerede fedtfinnefiskere. Han jager både havørred og laks i danske og udenlandske åer men også havørred direkte fra kysten eller fra sin båd. Sidstnævnte var det han brugte på sin seneste tur, hvor det blev til flere fine fisk.

Han skriver:

God tur med jollen i dag. Kastefiskede fra båd over 1-2 meter vand. Gav 5 i alt og en håndfuld store hornfisk. Mindste ørreder på 43 og 51 cm kom retur. 3 fisk – alle omkring 2 kilo – kom med hjem. Fantastisk dag. På et tidspunkt i dag havde jeg den statistik, at 5 fisk i streg var over 1,9 kilo. Det har jeg ikke prøvet før.

Mvh

Peter

Tillykke til Peter med fangsterne. Det er i sandhed havørredfiskeri fra båd når det er bedst. Det drejer sig som altid med havørredfiskeri om at finde fiskene, og når det er sket, kan man gøre rigtig gode fangster. Med en båd langs kysten dækker man i sagens natur betydeligt mere vand end når man vader langs kysten, og har dermed langt større chance for at finde dem.

Knæk & bræk

Klaus