Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Ny gydebanke i Usserød Å på plads

Hej alle,

Efter dagsfrost i flere dage var forholdene igår endelig som de skulle være for at kunne få lagt gydegrus ud i Usserød Å. Carsten Ryby, formand for foreningens vandplejeudvalg, styrede slagets gang og de seje mænd Bjarne, Hans, Erik, Svend og Jakob. Sidstnævnte kom med grus og sten i lange baner. Morten fra Fredensborg Kommune var også med til at sikre at alt gik som det skulle.

Billederne nedenfor er taget før og efter.

Gydebanken er ca. 20 meter lang og er placeret i Usserød Å – ca. 600 meter opstrøms
Nivå Mølle.

En stor tak til Fredensborg Kommune for tilskud til og hjælp med projektet. En særlig stor tak til Morten Riel Sørensen, der sørgede for alle godkendelser. Tak også til DTU Aqua for bistand. Hertil en kæmpe tak for indsatsen til ovennævnte medlemmer, der hjalp med det praktiske. Vi må håbe at ørrederne vil tage godt imod de nye muligheder for at boltre sig.

Knæk & bræk

Klaus