Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Fremtidens lystfiskere

Hej alle,

Marie Brandt, der arbejder som projektleder for Danmarks Sportsfiskerforbund, havde i vinters spurgt om hun kunne låne Fiskerhuset til et netværksmøde omkring juniorarbejde i foreninger for hovedstadsregionen. Det sagde vi naturligvis uden tøven ja tak til, da vi gerne vil bakke op om juniorarbejdet.

Netværksmødet om juniorarbejdet i region Hovedstaden, der fandt sted den 10. marts, skete som led i Danmarks Sportsfiskerforbunds nye, store juniorstrategi, der skal få flere børn og unge hooked på lystfiskeriet, med støtte fra Friluftsrådet.

Udviklingsprojektet blev skudt igang i november 2024 og løber de næste 3 år.

Aftenens tema handlede om, hvordan vi får flere børn/unge ind i klubberne, og til at besvare dette spørgsmål var forskellige foreninger m.v. inviteret.

Program:

  • Gunnar Pedersen fra Juniorudvalget bød os varmt velkommen, og fortalte om det arbejde udvalget har lavet de seneste år og hvad de skal kaste sig over nu.
  • Lars Kyhnau fra Forbundsbestyrelsen præsenterede sig selv og hvordan vi kan bruge dem
  • Marie Brandt fra sekretariatet og projektleder præsenterede projektet Fremtidens Lystfiskere og alle de spændende, nye tiltag der er på vej
  • Fælles workshop: Hvordan får vi de unge ind i klubberne?

Vore juniorledere Marius Dam Jespersen, Peter Fog Pedersen samt undertegnede deltog fra vores forening. Herudover deltog repræsentanter fra Fiskeklub København, Friluftsrådet, Ishøj Sportsfiskerklub samt Helsinge & Omegns Sportsfiskerforening.

Tak til alle deltagere for en spændende aften, hvor det var en fornøjelse at høre om projektet og møde andre engagerede mennesker med en passion for lystfiskeri og juniorarbejde. Det giver virkelig håb for fremtiden.

Man kan læse mere om projektet på nedenstående hjemmeside:

https://www.fiskeakademiet.dk

Knæk & bræk

Klaus