Hej alle,
Vi har en del dygtige kystfiskere i foreningen og flere af dem nyder fiskeriet på denne tid af året i vores sjællandske fjorde. Således også Asbjørn Aaresøn, der har været afsted.
Asbjørn beretter:
Mandagen var ellers tiltænkt en tur med alujollen efter en sen efterårsmakrel, men jeg kom aldrig ud af havnen og endte i stedet hos mekanikeren med en defekt motor.
Små problemer skal dog ikke få lov at ødelægge en fiskedag, så i stedet gik turen til et spot i fjorden, der før har givet et par fisk. Tre kast senere krogede jeg en flot fjordørred på 2,75 kg. Den gav en dejlig tung fight på det lette grej. Mere skete der så heller ikke, men jeg var nu også godt tilfreds dagens resultat, på trods af den lidt sløve start på dagen.
K&B
Asbjørn
En af vore andre kystfiskere er Morten Skovmose, der også har et godt tag på ørrederne. Han fik også fornøjelsen af fighten med en smuk fisk, der også fik friheden bagefter.
Stort tillykke med de fantastisk flotte fjordørreder. De er i sandhed nogle smukke skabninger.
Knæk & bræk
Klaus