Hej alle,
Nis Lauterbach, der er en af foreningens dygtigste havfiskere, har været på tur igen.
Nis skriver:
Jeg var igår en tur på Nordsøen med Joanna. Vi fiskede på vrag ned til 135 meters dybde, og selvom der stort set ikke var nogle fisk at se på loddet på nogle af vragene, var der ok gang i langerne, og torskene op til mellemklassen.
Medefiskeriet var klart det mest effektive.
Jeg fik desuden en lidt overraskende bifangst. Op fra et 70 meter dybtliggende vrag kom der nemlig en rødspætte på 2,5 kg og 58 cm.
En lidt mere udførlig fangstrapport kan læses her:
https://fiskogfri.dk/nordsoeen-kaemperoedspaetten-fra-vraget
Stort tillykke med fangsterne, der naturligvis er tilmeldt årets fisker konkurrencen. Den rødspætte ligner vist en sikker vinder af den kategori.
Knæk & bræk
Klaus