Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Suderfiskeri er undervurderet

Hej alle,

Sidste år fik jeg støvet matchgrejet af, efter en længere årrække med rovfisk øverst på ønskelisten. Det har givet en masse gode fiskeoplevelser, senest på et par morgenture ved søen.

Justeringen i mit fiskeri har jeg ikke fortrudt, da det har givet afveksling og ikke mindst gjort det muligt at fiske lidt mere i de varme måneder og komme mere afsted når det blæser og bådfIskeriet er udfordret. Suderen er en fantastisk fisk at fange, da fiskeriet både er alsidigt og udfordrende samtidigt med at suderen fighter ganske godt i forhold til sin størrelse og på det lette matchgrej. Det er blevet til et par ture i De Gamle Lergrave, hvor de største sudere jeg har stiftet bekendtskab med har ligget på knap 3 kg.

I gydesæsonen som nok snart er ved at være overstået kan de veje 10-15% mere end normalt.

Det mest underholdende fiskeri er klart flådfiskeriet, men det er nu også spændende når bidmelderen hyler og en suder stikker af i fuld fart. Både majs toppet med maddiker samt boillies har givet fisk, men også en god gammeldags regnorm kan noget nogle dage.

Knæk & bræk

Klaus