Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Sandartpremiere med succes

Hej alle,

De fleste der kender mig har vist luret, at jeg har en forkærlighed for rovfisk, og at jeg de sidste par år har brugt en del tid på flere af de sjællandske søer i jagten på dem. I tirsdags var det den 1. juni og dermed sandartpremiere. Med en fornuftig vejrudsigt med svag vind og en erfaren makker med som gast kunne det ikke gå helt galt.

Sandart 5,3 kg

Det gjorde det heller ikke, da turen gik over al forventning, idet det lykkedes min makker Michael Holm Larsen og jeg at lande flere fine fisk. Michael tog den største på 6,2 kg (billede nedenfor), mens jeg måtte “nøjes” med den mindste på 5,3 kg (billede øverst).

Sandart 6,2 kg

Hertil blev det til +20 mindre gedder i størrelse 2-5 kg, der ind imellem dukkede op på loddet, mens vi cruisede rundt for at finde “nålen i høstakken” som vi ynder at kalde det, når vi med vores marinelektronik prøver at finde en stor sandart. Et er iøvrigt at finde en stor sandart. Noget andet er at få den til at hugge på en vertikaljig. Masser af gange inspicerer den blot jiggen og man kan næsten høre den tænke “dur ikke” inden den må videre. Dette naturligvis til stor frustration, men til gengæld er glæden så meget større, når det endelig lykkes at få de store fisk til at hugge. Alle fangede fisk svømmer iøvrigt fortsat rundt i søen.

Knæk &. bræk

Klaus