Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Fire overnatninger ved tre forskellige søer gav flex på klingen

Hej alle,

I foreningens Facebook gruppe bliver der ofte meldt om gode fangster. En af dem kom forleden fra Peter Fog Pedersen, der har været på en tur, der inkluderede hele 4 overnatninger ved 3 forskellige søer.

Peter beretter:

Igår kom Kristoffer Kindberg og jeg hjem fra en tur, der inkluderede 4 overnatninger efter karper. Vi startede turen i en sø vi før har fisket men aldrig overnattet ved. Vi havde fodret 2 dage i forvejen og det må siges, at det hjalp. Kl 23.10 går den første stang og jeg får en flot skælkarpe på 10,38 kg. (billede ovenfor).

Omkring kl 04.00 går Kristoffers stang og efter en fin fight kommer en flot spejlkarpe på 7,75 kg.

Halvanden time efter går min anden stang. Jeg får presset fisken væk fra åkanderne, men lige før nettet ryger krogholdet. Agnene bliver kastet ud og vi går til køjs igen. Vi vågner og får lavet en gang morgenmad. Kl 11.30 går Kristoffers stang og han lander en fin spejlkarpe på 4,52 kg.

Det næste døgn sker der ikke andet end at vi bliver irriteret af en hård vind og fugle. Om formiddagen kører vi videre til en stor og svær sø og har ikke de store forventninger. Om aftenen hygger vi med noget feederfiskeri og får 3 brasen med den største på 3,64 kg til undertegnede og 3,13 kg til Kristoffer.

Natten forløber uden det store og om formiddagen pakker vi igen sammen. På den ene stang sider en suder på 2,56 kg.

Ved den sidste sø vi er ved sker der ikke en skid. Men vi er fuldt tilfredse med 3 karper. Igår aftes efter at vi er kommet hjem, tager vi en aftentur til åen. Der lykkedes det mig at få en fin blankfisk på ca 50 cm.

Skælkarpen og de 2 største brasener samt suderen tilmeldes årets fisker konkurrencen.

Stort tillykke med fangsterne til Peter og Kristoffer. Det er virkelig godt fisket!

Knæk & bræk

Klaus