Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Geddekonkurrence i De Gamle Lergrave søndag den 10. maj kl. 7-12

Hej alle,

Traditionen tro afholdes geddekonkurrence søndag den 10. maj kl. 7-12 i De Gamle Lergrave. Konkurrencen afholdes altid den anden søndag i maj. Vindergedden fra sidste års konkurrence målte 93 cm og blev fanget af Peter Fog Pedersen.

Vi mødes 6.45 ved busstoppestedet i sydenden af den lange sø. Der vil som altid være præmier. Der må fiskes med 2 stænger efter gedder og en ekstra stang kan også bruges til fangst af eventuelle agnfisk. Lergravsjollerne må ikke anvendes under konkurrencen.

Vinder af konkurrencen er den med den længste gedde, og der fiskes catch & release. Hver fisker kan tilmelde 1 gedde, men der vil også være præmie til den der fanger flest. Præmierne bliver delt ud på den store plads i sydenden af den lange sø ca. kl. 12.15. Vi skal naturligvis holde sikkerhedsafstand på minimum 2 meter fra hinanden i tråd med myndighedernes retningslinjer, der kan læses i nedenstående link.

https://www.friluftsraadet.dk/nyheder/forholdsregler-ved-udendoers-foreningsaktiviteter

Vel mødt!

Klaus