Hej alle,
Så har Marcus Krag igen været ved åen med medestangen. Denne gang var timingen perfekt.
Marcus beretter:
Mandag den 9. marts nåede jeg lige endnu en tur efter rimterne inden den nært forestående gydning. Hvis jeg selv skal sige det, så ramte jeg lige den rette dag med mange fisk på strækket og de var ekstremt hugvillige. Efter lige under 4 timers fiskeri kunne jeg gøre dagens resultat op til lige under 20 fisk med 3 af dem over 2 kg. Lidt vildt at tænke på, at jeg sidste år ikke fik én eneste over 2 kg. Den største sneg sig lige op på 2,62 kg og altså en ny års bedste. Den vil jeg gerne tilmelde årets fisker.
Vh
Marcus Krag
Stort tillykke til Marcus med rimtefangsten. I mine øjne en stærkt undervurderet fisk blandt danske lystfiskere.
Knæk & bræk
Klaus