Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

XL-ål fra Usserød Å

Hej alle,

Så har vi haft endnu en speciel fangst i å-systemet. Denne gang er det fiskekontrollør Christian Lohmann, der på en regnorm fangede en søslange eller rettere en ål på 2.120 gram et stykke oppe i Usserød Å. Christian hører ikke til blandt foreningens mindste fiskekontrollører, og det er da også skostørrelse 50, som ålen sammenlignes med på billedet nedenfor.

Ålen er ca. 5 cm over nakken, så det er en vild fætter.

Christian fortæller, at han i denne “vinter” har oplevet noget som han aldrig har set før. Ål ser man tit i åen. Altså en enkelt ål, der slanger sig over bunden for så at gemme sig for pandelampens skær, men i år har det været anderledes. Jeg har ikke bare set en enkelt ål nu og da, men et sted mellem 30 og 40 og inden for 30 meter, og det bliver endnu mere mærkeligt, for alle ålene var store. De mindste var omkring 70 cm og de største over en meter. Jeg har som sagt, aldrig oplevet det før, og heller ikke hørt om, at ål på den måde samles, og så i den størrelse..

Stort tillykke med den specielle fangst. Ålen er tilmeldt årets fisker konkurrencen.

Knæk & bræk

Klaus