Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Fin aborre til Marius samt suder og brasen til Joachim

Hej alle,

Så kom der lige lidt fangster til årets fisker konkurrencen. Marius har været en tur i den hemmelige sø, hvor han på levende agn fangede en fin aborre på 1,1 kg.

Joachim Fabricius har også været ude. Denne gang i De Gamle Lergrave. Han skriver:

Lidt natfiskeri i den lange sø i De Gamle Lergrave gav en suder på 2,6 kilo. Den var en af de få med lidt størrelse på, blandt masser af fisk omkring 1,7-1,9 kg.
Fik desuden en brasen på 2,9 kilo.
Begge bedes tilmeldt årets fisker 🙂
Tillykke med fangsterne. Godt at se, at fiskeriet kører i de lokale vande.
Knæk & bræk
Klaus