Kategorier
Artikler Forsidenyt Nyheder Nyheder

Catch & release – Opdaterede regler for fiskeri og adfærd i De Gamle Lergrave

Hej alle

På bestyrelsesmødet igår aftes blev det besluttet, at foreningens regler for fiskeri og adfærd i De Gamle Lergrave skulle opdateres, da der ellers altid er blevet fisket efter uskrevne regler. Det er ikke hensigtsmæssigt, hverken når nye medlemmer skal igang med fiskeriet, eller når nogen af vores mere erfarne medlemmer tager en sjælden tur i De Gamle Lergrave.

Den væsentligste tilføjelse til de allerede eksisterende regler er, at vi nu formelt indfører Catch & Release.

Catch & Release betyder, at alle fisk der fanges i De Gamle Lergrave skal genudsættes. Kun fisk der er for dybt krogede og som vurderes ude af stand til at overleve en genudsætning må hjemtages. Hertil er det tilladt at fange skaller til brug som agnfisk.

De væsentligste øvrige tilføjelser til reglerne er, at anvendelse af fangstkroge er blevet forbudt og vi nu aktivt opfordrer alle til at bruge net med gummimasker eller knudeløse net. Brug også gerne en afkrogningsmåtte samt en krogløser. Benyttes gabåbner overfor gedder skal denne være med enten kugle eller bue, så gedden ikke skades i munden.

De opdaterede regler for fiskeri og adfærd i De Gamle Lergrave kan læses under “Medlemssider” her på hjemmesiden.

God fornøjelse!

Klaus