Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Havørreder fra nordøstfalster og slutspurt i åen

Hej alle

At fange havørred fra kysten kan være svært, men nogle gange går det som en leg. Forleden var jeg i forbindelse med mit arbejde på Falster, og havde stangen med i bilen for det tilfældes skyld, at der blev tid til lidt fiskeri.

Det blev der heldigvis, og allerede i 4 kast var der bud efter min tobislignende kystwobler, hvilket resulterede i en godkendt havørred på 2,3 kg. Som de fleste kystfiskere ved går havørreder ofte i flokke, hvorefter jeg hurtigt var på plads igen. Få kast senere var der bud igen og en to-kilos havørred kunne kanes op på stranden.

De næste par timer gik det slag og slag og ialt blev det 11 stk. To af dem var +45 cm, mens resten var undermålere eller lige omkring. Jeg beholdt kun de to største, som jeg glæder mig til at sætte tænderne i ved en festlig lejlighed.

Fiskeriet i åen slutter den 15. november, men indtil da skulle der være gode muligheder for at snuppe en havørred. Flere af foreningens medlemmer har således haft gode dage med flere på land, især på de dage, hvor regn har medført en bedre vandføring. Husk at alle de farvede ørreder skal genudsættes. Dette gælder for såvel medlemmer om dagkortfiskere. Dagkort kan købes på http://www.fiskekort.dk, og ifølge vores kasserer Bjarne Dueholm, er der en del, der har benyttet sig af denne mulighed siden det i sommers blev muligt. Flere af dem som har stiftet bekendtskab med åen via dagkort har efterfølgende meldt sig ind i foreningen, som p.t. tæller 120 medlemmer.

PS: Årets fisker konkurrencen er blevet opdateret, hvilket man kan se på særskilt bjælke i menuen. Brug zoom, da der er rigtig mange fangster at holde styr på.

Knæk & bræk

Klaus