Hej alle,
Så kom der en rapport fra Ask, der har været på en spændende tur i svensk farvand:
Hej Klaus,
Her er min bonito-beretning fra en sjov dag med de dygtige drenge fra Team Isola. Den kan også læses i Fiskeavisen, men jeg synes ikke hjemmesiden skal snydes:)
Vækkeuret ringede klokken 02:45, og efter lidt kaffe blev kursen sat mod Bua Havn, syd for Gøteborg. Fremme lidt over seks, mødtes jeg med Mattias og hans fiskeven Rickard Larsson, og vi sætter straks kursen ud mod det område, der skal være skueplads for dagens oplevelser. Da vi efter et par minutter er fremme, bliver der hurtigt sat et par stænger og trollingen kan begynde. Mattias udvælger dagens agn, og til at starte med falder valget på en dybdegående Rapala wobler samt en mindre overfladegående Yo-zuri wobler. Det er en god ide at bruge lidt forskellige woblere, således at man finder ud af hvilken dybde fisken går i på dagen.
Tiden går, og vi står alle spændte og følger med i stangens mindste bevægelser alt imens vi troller rundt i det lille område hvor vandtemperaturen, på grund af det nærliggende Ringhals-atomkraftværk, er et par grader højere end normalt. Ingenting sker, og efter et par timer beslutter vi at forsøge at bryde mønsteret med et woblerbytte. Ud med Yo-zurien og ind med en Rapala magnum wobler, og så sker der noget! Pludselig hyler en af stængerne, og stangen spændes som en flitsbue til olympiaden. Fish on, råber jeg, men inden Rickard når at få stangen i hånden hopper fisken af, og tilbage står blot fjeldenes ekko af såvel svenske som danske eder. Nå ja, om ikke andet, fik vi da alle pulsen op og troen tilbage, da vi nu havde et håndfast bevis på, at fisken var i hugget.
Ganske kort efter brydes stilheden igen af Rickard, der råber fisk, fisk! Stangen med den nye Rapala Magnum står igen i fin bue, og Rickard kan, som aftalt, begynde fighten med dagens første fisk. Fighten forekommer mig egentligt ganske udramatisk, og efter kort tid kan Mattias nette fisken, og high five’s uddeles på kryds og tværs.
Vi sætter hurtigt stængerne ud igen, og troller frem og tilbage i et tydeligt strømskel hvor der dog er temmelig meget tang i vandet. Mattias beder os derfor om at rense woblerne for møj, og alt imens vi ruller ind joker vi om, at det kunne være sjovt, hvis en fisk huggede, mens vi stod med stangen i hånden, og så sker det. Efter et par tag på hjulet stopper min wobler pludselig helt op, og hjulet begynder at hyle som en sindsyg. Samtidigt ser Rickard fisk springe i overfladen, og en voldsom fight med lange hidsige udløb udspiller sig nu hinsidan. Hver gang fisken nærmer sig båden går den helt amok, og undertegnede småbådsredaktør på Fiskeavisen må erkende at det her er – kilo for kilo – den vildeste fight i mit liv.
Efter en god stund ligger fisken endelig i båden, og turen er reddet.
Både Rickard og jeg har fanget vores livs første bonito, og vi mangler blot at få Mattias på tavlen – en mand som vel at mærke allerede har 17 bonitoer på samvittigheden i år! Desværre dør fiskeriet ud igen, og da tiden er ved at rinde ud beslutter Rickard sig for at bryde mønsteret igen med et woblerbytte. Den store Rapala magnum wobler må tilbage på bænken til fordel for en mindre Rapala wobler på seks-syv centimeter, der trækkes ned på den rigtige dybde af en Kuusamo paravane. Herefter går der blot et kvarters tid inden det igen smælder i stangen, og endnu en bonito har hugget til. Mattias fighter fisken med stor sikkerhed, og da den kommer ind til landing ser vi noget ganske spektakulært. En mindre stime bonito har valgt at følge med helt ind til båden, og vi kan nu beundre ikke bare en, men en hel flok, af disse fantastiske fisk i deres rette element – Magesløst, og et sjældent syn, ifølge Mattias. Efter et par udløb ligger fisken sikkert i båden, og vi kan nu vende snuden mod havnen, med fisk til alle mand, eller næsten… Da Mattias skulle skylle sin sprællevende fisk før den obligatoriske fotosession gjorde den desværre en sidste kraftanstrengelse, hvilket resulterede i at den genvandt friheden. Sådan kan det jo gå, men da fisken taber farve og striber ekstremt hurtigt efter landing, er det vigtigt at få taget eventuelle billeder i en fart.
Til sidst følger her et par tips til en vellykket bonitotur. Trolling med 3-4 knop er den ideelle måde at komme i kontakt med fisken på. Brug ikke kræfter på at sætte 6-8 stænger. To er rigeligt, dels da det ikke er usædvanligt med dobbelthug, og dels da selve fiskeområdet er ekstremt lille, og der kan være mange både om budet.
I forhold til agn findes der garanteret en masse woblere som virker udmærket, men Mattias har haft mest succes med Rapala Magnum. Visse dage har han dog skiftet til mindre agn som Yo-zuri og Bomberwoblerer på omkring ti centimeter hvilket også har været ganske succesfyldt. Belast de mindre woblere med 20-30 gram bly, eller en paravane, så I kommer ned på den rigtige dybde.
I forhold til farvevalg er naturtro farver klart at foretrække, da bonitoens naturlige menukort for det meste består af småfisk som sild og tobis. Sidst da bonitoen var på besøg (i 2010) var det tidlige morgenfiskeri klart at foretrække, men denne gang kan vores svenske ven berette, at det samme mønster ikke har gjort sig gældende. Hans teori er, at fisketrykket har været mindre i år, da mange allerede dengang fik sat kryds ud for bonitoen på artslisten. Dette skulle altså bevirke, at fiskene er mindre urolige nu, og derfor hugger mere løbende over hele dagen. En ting er dog helt sikkert: Den hugger i perioder, og der kan gå timer imellem, så det er bare at blive ved – så skal den nok komme. For Jer som ikke har båd er det også muligt at fange bonitoer fra land, men her har jeg lovet Mattias at gøre opmærksom på, at der ved atomkraftværket findes et område, hvor fiskeri er forbudt. Dette er tydeligt afmærket, og fiskerikontrollen har på det seneste intensiveret indsatsen for at komme det ulovlige fiskeri til livs. Som en krølle på bonito-halen vil jeg afslutningsvis takke Mattias og Rickard for en herlig dag på havet i godt selskab, og kanonsjovt fiskeri.
Mvh
Ask Peter Futtrup
Stort tillykke til Ask med fangsten, der er spektakulær på mange måder. Der er efterhånden en del danskere, der har været forbi området for at fange bonitoer og det er heldigvis lykkes for mange. Jeg håber og tror, at de engang når ned i Øresund, hvor de vil blive et eftertragtet bytte. Deres noget større familiemedlem, den blåfinnede tun, er faktisk ifølge Fiskeavisen/Ask netop blevet filmet igår den 11. september jagende i Nordsøen, og lur mig om den første blåfinnede tun bliver fanget på stang indenfor de næste par år ved et målrettet sats.
Peter Lottrup har været en tur til Møn for at fiske havørred, Han skriver:
Hej Klaus,
Fik i dag en god anbefaling af David Thormar (der er en kendt og virkelig dygtig kystfisker) til fiskespot på min nye hjemmebane – Møn. Det gav pote med to fine fisk på 51 og 58 cm. i forbindelse med en hurtig eftermiddagstur.
Begge blanke og tykke fisk, største på 2,3 kg.
Mvh
Peter
Stort tillykke til Peter med ørrederne – godt fisket!
Jeg selv var lige et smut i lergraven ved spejderhytten idag med Peter Møller. Vi skulle teste en kommende foreningsfacilitet som jeg sammen med Jens Blom har arbejdet på den seneste måned, nemlig en ny meget mobil alujolle, en Linder Fishing 410. Den vejer i den rå form kun 75 kg og kan dermed løftes i vandet af to mand uden problemer, hvor som helst. Vi har fået den ultra billigt, da den bl.a. havde et par seriøse huller. Hullerne skulle være lappet, men der kom alligevel lidt vand i båden under testen. Dette må vi få fixet ligesom at vi skal have anskaffet en trailer, der passer samt en lille 2,5 hestes bådmotor inden den kan bookes som en facilitet i bookingkalenderen. Alujollen fungerer dog allerede nu fint med både hæk- og frontmonteret elmotor. Jeg glæder mig meget til at det kommer på plads, idet vi så kan bruge den til ture i det brakke, på udvalgte søer samt kystnært fiskeri, når det ikke blæser for meget.
PS: På lidt over en times fiskeri med jollen nappede vi iøvrigt 4 gedder op til knap 3 kg.
Knæk & bræk
Klaus