Hej alle,
Foreningens utrættelige vandplejefolk og andre frivillige var i søndags igang igen for tredje og sidste gang i år.

Henrik skriver:
10 personer deltog, med den yngste på bare 5 år. Vi arbejdede 4 timer i åen. Et arbejde, der både var hårdt på den gode måde og super givende. Det var en således kæmpe fornøjelse at se, hvordan bankerne igen fik liv og det rigtige flow over stenene.

2 (3) store gydebanker blev luftet. Hold op de blev fine. Den ene på det åbne stykke opstrøms den store banke i skoven og den anden tæt ved den store banke lige nedstrøms Ullerødvej.
De er begge ca 10 meter lange og trængte til at få lidt luft. Banken nedstrøms Ullerødvej, som vi fik luftet en tredjedel af sidste år, blev færdiggjort. Ved banken opstrøms skoven blev der fjernet siv og rødder, så den nu også er god og fin. Der er reelt tale om to banker, da der er en sektion på midten uden gydegrus.


Tak til Frans, Claus, Jens, Viktor, Flora, Mathias, Jeppe, Tom og Andreas for jeres indsats. Det gør en kæmpe forskel for vores ørreder i åen. Tak for væskeforsyningerne fra foreningen, leveret af formanden. Det var vigtigt i lyset af varmen og vores hårde arbejde.
Tak for indsatsen til alle, der har været med – såvel den 6. september, den 20. september og den 27. september. Vi har samlet lagt mere end 70 timers hårdt frivilligt arbejde i åen i år med at lufte gydebanker.
Vh
Henrik
Fantastisk arbejde til gavn for havørrederne. På bestyrelsens vegne skal lyde en kæmpe tak for indsatsen til jer alle og ikke mindst dig Henrik, der har været tovholder for projektet.
En stor tak også til Rune Hylby, der arbejder for havørrederne på Sjælland.
Rune har skrevet et godt blogindlæg på Fishing Zealand, som også omtaler dette års projekt. Læs her:
Knæk & bræk
Klaus
