Kategorier
Artikler Fangstrapporter Fangstrapporter Forsidenyt Nyheder Nyheder

Pighvartur ved Kronborg blev til skrubbebonanza

Hej alle,

Asbjørn Aaresøn, der er tovholder på foreningens årets fisker konkurrence, har været afsted på fladfisketur. Denne gang ved Kronborg.

Asbjørn skriver:

Der er noget storladent ved at fiske ved Kronborg. Dermed ikke sagt, at der er store fisk at fange. En pighvartur blev til skrubbebonanza. De var virkelig i hugget, men lidt tynde i pladen. Et par isinger og rødspætter blandede sig også, men pighvarrene, så jeg ikke noget til. Rødspætte på 350 gram og skrubbe på 575 gram tilmeldes årets fisker konkurrencen.

Tillykke med fangsterne. Kronborg er bestemt en flot kulisse, når man fisker i området.

Antonio Fernandes kan også godt lide at fiske ved Kronborg. Han har for nylig været forbi med det lette spinnegrej, hvor det blev til en del hornfisk.

Screenshot

Tillykke til Antonio med de fine hornfisk, der sikkert har bidraget til en god gang aftensmad.

Knæk & bræk

Klaus